Mangler du?

Hej alle sammen.

Jeg har ikke skrevet her inde i et stykke tid så nu tager jeg et lille come back, og vil lige først starte med at begrunde hvorfor jeg ikke har skrevet. Derefter vil jeg fortælle/skrive hvad jeg egentlig har at sige i dag.

Okay, her på det sidste har jeg haft en lille sjat lektier for, jeg er blevet formand for mit gymnasiums KFS (Kristen forbund for studerende), og der har jeg skulle tænke på hvad jeg skal gøre, hvem jeg skal nå (skal forstås på den måde, at de små andagter jeg holder til vores lille "møde" hver onsdag, skal jeg få til at passe til nogle unge som måske ikke har så bred en viden om bibelen.) Der har været mange overvejelser om hvad jeg skal gøre. Og det er det der har taget en del af min tid. Og selvfølgelig at lave en andagt til det her møde som er i morgen.
Nå men det jeg vil snakke/skrive om i dag, er en lille andagt jeg fandt i min bibel på a4 papir, og tænkte at det  kan jeg da sagtens bruge til i dag! Så det gør jeg altså! Jeg kommer til at skrive ud fra Mattæus 18, 12-14 (lignelsen om det fortabte får) Jeg vil fortælle det så det bliver en form for historie til det her skriftsted!

Der var engang en hyrde, der havde 100 får. Hyrden elskede sine får, og Han passede godt på dem. Hver dag tog Han dem ud på en eng for at de kunne græsse, og når det blev aften vendte han snuden hjemad for at sætte fårende ind i deres indhegning. Hver dag talte Han fårene for at være sikker på at alle var der, og mens fårene sov vogtede han over dem, for at sikre sig, at der ikke skete noget med dem.
En dag som alle andre tog hyrden fårene med ud på engen, og da det blev aften drev han flokken hjem i deres indhegning, men da han skulle tælle fårene - "98, 99 ...", manglede der én. Hyrden kunne ikke forstå hvordan det kunne være, så han talte dem igen - "98, 99 ..." - der manglede et får... Uden videre skyndte hyrden sig af sted for at lede efter det ene får. Han skyndte sig mod engen, men fandt intet, så han fortsatte videre indtil han til sidst fandt det forsvundne får. Hyrden blev mega glad og tog fåret til sig og vendte hjem til resten af flokken.

Det her er ikke bare en god historie - det her er hvor meget Jesus elsker jer. Jesus er den gode hyrde, der finder sit får, fordi han elsker det. Jesus ønsker, at finde alle jer, der er faret vild. Men så nytter det ikke noget, at i løber væk, når i ser Ham. Han er her, og Han ønsker at frelse jer (få jer i sikkerhed).

Evt. spørgsmål: Hvad så med de 99 får der var alene?
De var jo i sikkerhed hele tiden... Jesus har styr på tingene - han overlader ikke tingene til tilfældigheder - Han er den gode hyrde, ikke den dårlige hyrde. Han beskytter os, og det stoler vi som kristne på.

Nogle tænker måske også hvorfor jeg skriver så mange blogs som omhandler bibelen, dertil kan jeg give et eksempel. Jesus er den gode hyrde ikke? Og vi er de såkaldte får! Vi følger efter vores herre! Så prøv at forestil dig at der står en foran dig med ryggen til! Forestil dig at ryggen på den foran stående person ligner en hyrde. Du er fåret der følger efter, måske er der nogle bag dig, og så er de fåret der følger efter dig! Altså din ryg ligner også en hyrdes ryg, som folk følger efter. Jeg skriver det her for at være hyrden, og leder jer mod sandheden til Jesus kristus som er min Hyrde! Jeg har selvfølgelig mange hyrder foran mig, da der er mange kristne der er meget klogere end mig på bibelen!
Hvis i ikke helt forstår illustrationen så spørg så vil jeg prøve at forklare det bedre end jeg gjorde her!

Hvis der er andre spørgsmål så stil dem til mig.

Out....