Ørkenperioder

Hej derude!

I dag vil jeg tale om ørkenperioder, hvad de gavner og hvad vi kan gøre ved det.
I tænker måske ørkenperioder som det vi kender i Afrika. Men det er ikke det jeg vil tage udgangspunkt i. Jeg vil tage udgangspunkt i de åndelige ørkenperioder.

Et liv som kristen er ikke lutter lagkage, da man kan komme ud for disse ørkenperioder, hvor man ikke kan mærke Guds nærvær. Jeg tror at den største frygt for kristne er at miste kontakten med Gud. Sådan har jeg det i hvert fald. Hvis jeg skal være ærlig så synes jeg at det er enormt svært at komme hjem fra efterskolen åndeligt, da dagligdagen dernede handlede om Gud. Nu hvor jeg er startet på gymnasium, kan jeg godt mærke at det er ekstremt svært at mærke Guds nærvær og svært at finde plads til ham.
 Jeg savner "alene tiden" med Gud. Jeg savner de gruppesamtaler med min gruppelære som kunne hjælpe mig videre på rette spor! Jeg kunne virkelig mærke at Gud var der på efterskolen. Det føles som en kæmpe ørkenperiode, da jeg ikke kan mærke Gud på den sædvanelige beroligende måde. Man kan beskrive det som en person der er afhængig af cigaretter, hvis ikke personen får den cigaret, så begynder personen at blive urolig og ukoncentreret, og sådan har jeg det lige nu! Jeg er urolig, da jeg ikke kan mærke Gud.
Vi har nogle enkelte møder i kirken, hvor jeg bare vil give mig 100% for at kunne mærke Gud bare en enkelt aften! Jeg vil ikke misse de aftner hvor der er de møder.
Men Gud har en mening med de her ørkenperioder er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror at han udfordre os på den måde, for at træne vores udholdenhed, og evne til at tage initiativ til at søge Gud!
Det jeg gør ved de her ørkenperioder er at jeg, prøver at huske på at bede til Gud, for at kunne komme til at mærke hans nærvær igen, opsøge ham via, kristen musik og sidde og sumpe lidt til musikken og prøve at søge hans nærvær.
Der er ikke en bestemt måde man skal søge Gud på, eller mærke Gud på. Jeg kan bedst mærke Guds nærvær ved musik og en enorm god tale, samt nogle stunder hvor jeg beder, sammen med folk, hvor vi er sammen om at bede for noget!
Det kan være at du oplever Guds nærvær ved at at danse, dyrke sport, eller andre ting. Jeg ved det ikke! Men min pointe er, hvis du oplever at Gud ikke er der, så gå ikke fuldstændig i panik. Han er der for dig, men vil også gerne have at du udvikler dig. Og du vil opleve det, det meste af dit kristne liv!

Spørgsmål, så skriv til mig.