torsdag den 11. august 2011

Typisk gymnasium

Hej med jer.

I dag kom jeg til at tænke på hvordan vi skal være/opføre os i mellem folk der ikke tror på Gud (dvs. for os der tager på en eller anden form for videreuddannelse i 3 års tid).
  Jeg vil tale ud fra 1. Korinterbrev 10, 23-24. Og det kommer selvfølgelig til at gå i samme gang, med at jeg taler ud fra det her. Lige en lille ting at starte med her, så er alle de her breve som Paulus skriver til forskellige menigheder med forskellige behov for at blive rettet ind på sporet igen.
I denne kommer jeg til at ligge meget vægt på alkohol og på forhånd, undskyld hvis det støder jer men det er jo mit synspunkt på det her.

Vers 23-24
Paulus konfrontere menigheden i Korint, med en masse ting. Men i de her 2 vers siger Paulus så ledes:
(23)"Alt er tilladt", siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. (24)Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.
Det første jeg vil ligge vægt på det er, at nogle fra denne menighed siger at alt er tilladt. De har garanteret ommøbleret lidt på det at have sin frie vilje! Vi kan gøre hvad vi vil. Men som der så også står, er det ikke alt der gavner! Og det har vi brug for at tænke på som kristne teenagere, hvis vi ønsker at have flere til at tro på Gud. Vi kan bl.a. trække alkohollen frem i billedet. Nogle kristne teenagere drikker sig i hegnet, og tænker ikke på konsekvenserne af det. Nogle folk kommer til at tro at os kristne er et kæmpe bund drankere. I det tilfælde, synes jeg, at vi skal skære ned på alkohollen, for at vi kan hjælpe vores venner til fester, som måske drikker sig i hegnet og har brug for måske at få holdt håret, hvis de skal brække sig, eller hvis de skal have ringet til deres forældre, for at blive hentet.
 "Det er da åndsvagt, Thomas! De har selv drukket og er åbenbart ikke store nok til at stoppe ved grænsen!" Sådan tænker nogle måske om at vi skal hjælpe dem. Men så vil jeg trække Jesus ind i billedet! Han gik rundt til folk der blev betegnede som urene og hjalp dem! Det er måske i en anden grad han hjælper folk, med bl.a. at helbrede folk i mod spedalskhed. Men i forstår forhåbentlig pointen, med at vi skal skære ned på alkohollen, så vi kan tænke klart og være til rådighed hvis der er brug for det. Men jeg siger ikke at vi fuldstændig skal droppe at drikke alkohol. I mit eget liv kan jeg da godt finde på at drikke en øl med nogle venner. Men jeg synes at vi skal tænke på hvad der står til sidst i vers 23, at det ikke er alt der gavner selvom det er tilladt. Og hvis det er os som kristne, der er til en fest hvor vi sejler rundt, og bare er fuldstændig skudt i roen, fordi vi har fået for meget at drikke, så er vi jo ikke til gavn for de ikke-kristne. Man kan så se det på den her måde, vi har ikke opnået en af de mål Gud har lagt foran os. Hvem ved måske er en af dem der drikker sig i gulvet, en der går rundt med selvmordstanker, fordi der ikke er noget der hjælper personen. Er det så ikke vigtigt at hjælpe den person, hvis de får, for meget at drikke? Måske kommer personen ikke til at tro på Gud af den grund. Men som jeg skrev i det sidste indlæg så gælder det nok bare om at vi skal prædike ved handlinger og ikke med vores mund.
 Men jeg har selv tænkt meget over det her emne, og det lyder måske nemt at stoppe med at drikke meget alkohol hvis man er vandt til det. Det er overhovedet ikke nemt at skære ned, for nogle personer, men for andre går det meget nemt. For dem der har det svært ved at skære ned kan jeg råde til at finde en ven som du stoler på, og lave en aftale med personen om ikke at drikke sig i hegnet til fester. Jeg har selv været i denne her boldgade med at skulle skære ned på alkohollen, fordi min samvittighed er slået til. Og jeg kan mærke at jeg gerne vil have mere indenbords når jeg drikker, som var det et drukgilde.
 Og så vil jeg udfordre jer til at tænke over hvad Paulus siger i vers 24 som står ovenover, og gøre det til en realitet, at i sætter jer bagved og de andre personer foran og tager vare på personerne. Jesus tænkte jo ikke på sig selv. Mest på sine medmennesker. Vi har jo alle erfaret at vi skal følge efter Jesus og gøre vores bedste for at følge ham. Og det kan vi måske gøre ved at starte med at skrue ned for alkohol i store mængder.

Det har måske virket som noget for at skræmme jer væk fra alkohol. Det vil jeg ikke have at i tror! Drik som i har lyst til, Gud har jo givet jer en fri vilje, men husk at alt tilladt ikke altid gavner, som Paulus sagde!
Jeg håber at det gav mening det jeg har skrevet ellers må i stille et spørgsmål til det.

2 kommentarer:

  1. Amen! Gode ord sagt på næstekærlig vis. De fleste med de holdninger har desværre en tendens til enten ikke at vise det eller være evigt fordømmende over for andre. Jeg synes, det er et emne, der bør diskuteres mere blandt unge kristne. Måske er det bare mig, der ikke høre så meget konstruktiv snak om alkohol i kirkerne?

    SvarSlet
  2. Thomas... du gør mig bare så stolt. Du går foran - tager bladet fra munden. DU er bare så sej. Jeg nyder at læse dine blog-indlæg!

    SvarSlet