mandag den 22. august 2011

Stolthed kontra ydmyghed

Ohøj alle sammen!

I dag vil jeg gerne skrive om mit yndlings skriftsted, som er Lukasevangeliet 18,9-14! Det er en lignelse som Jesus fortæller. Det siger mig så meget, også i forhold til hvad der ligger bag mig! Jeg kommer til at skrive som jeg plejer! Jeg håber at i kommer til at forstå det her.

Vers 9-14
(9)Derefter fortalte Jesus en historie til nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: (10)"To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. (11)Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: 'Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker - eller som den skatteopkræver, der står derhenne. (12) Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.' 
(13)Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: 'Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder'  
(14)Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv skal ophøjes."
Ja, det er måske et langt stykke med jeg synes, at det er knald godt, men lad os prøve at gå helt i dybden med det her!
Hvad er en farisæer? Det er en religiøs leder der gjorde sit bedste for at overholde Moseloven, og siger hvad folk skal gøre, men nogle farisæere gjorde slet ikke det som der stod i Moseloven, men fortalte blot hvad andre skulle gøre! Og selvfølgelig prøvede de jo at få Jesus ned med nakken, og overbevise folk om at han ikke er Messias. De talte stærkt for jødedommen. Og de mente jo ikke at det kunne være Jesus der talte her, fordi de have jo fået lovet en stor ridder med et kæmpe svær og redde dem fra alt det onde. Jesus kom ydmyg til jorden og red på et æsel og ikke den hvide hest, så derfor kunne de ikke tro at det var Jesus / Messias.
Hvad er en skatteopkræver? Det ligger lidt til navnet, en der krævede penge/skat fra folk til den romerske kejser. Folk kunne ikke li skatteopkræverne, fordi de rimelig ofte satte prisen højere op så de fik en kæmpe sum penge, både fra kejseren og de "sorte" penge.

Som vi kan se i vers 11-12 sviner farisæeren skatteopkræveren til. Farisæeren ved nemlig godt at de har sat priserne højere op for at tjene mere. Og på det grundlag ydmyger farisæeren ham, fordi farisæeren mener ikke at fuppe med penge. Og forestil jer at farisæeren, som har meget magt, bare står i en kæmpe forsamling af mennesker, og begynder så at råbe ud at han er bedre end alle andre fordi han gør dit og dat.

I vers 13 ser vi hvor ydmyg skatteopkræveren er, og går hen i et hjørne af templet falder på knæ og beder for sig selv og viser hans svage sider for Gud. Jeg tror ikke at skatteopkræveren har det særlig fedt, når han er blevet rakket ned, af en af de højeste stående og måske har folk jo bare givet farisæeren ret med hvad han sagde.
Men det at skatteopkræveren blotter sit ømme punkt, og ligger det over til Gud og erkender at han har syndet har gjort ham til "vinder" af denne historie, hvis man kan kalde det, det.

I vers 14 siger Jesus, at skatteopkræveren blev ophøjet, fordi han var ydmyg, og farisæeren blev ydmyget fordi han ophøjede sig selv, og fik sig til at se godt ud for at få en person ned og ligge med sværdet for struben.

Hvor vil jeg frem til det her? Jo, det skal jeg fortælle dig. Jeg kommer til at fortælle med en historie fra mit liv! Men husk at hvert skriftsted kan tolkes på forskellige måder, så det er ikke sikkert i tænker det samme som mig når i læser det skriftsted.
Men ja, jeg har næsten altid været blevet mobbet i skolen. Jeg blev mobbet siden 3. klasse, og faktisk op til slutningen af 8. klasse. Der har jeg været det "svage led" hvor det gik ud over mig! Mine daværende klassekammerater mobbede mig ofte med at jeg var kristen, det tøj jeg gik i, udseende, at jeg var høj, at jeg havde en far der boede i København (de kunne ikke se hvor sejt det var, jeg har altid og vil altid elske min familie, så det rørte mig ikke i starten), de har også mobbet med at jeg har været meget følsom, altså på den måde at jeg ofte begyndte at græde, enten fordi noget gjorde ondt, eller fordi de havde mobbet med de ting de havde på mig.
Jeg gik tit rundt alene på skolen, prøvede at opsøge, måske nogle der var yngre end mig, eller nogen ældre. Men der hvor mobberierne var højest var i mellem 6-7 klasse hvor jeg tydeligt kan huske, at jeg blev jagtet af alle drengene fra min klasse, hvor jeg løber et helt frikvarter på omkring 30-35 min. for ikke at komme i klammeri med dem. Jeg har altid bare sagt at jeg havde det godt til mine forældre, og til skolen. Men jeg havde det ikke godt. Jeg ville bare væk fra det hele! Jeg havde overvejet at stikke af hjemme fra, jeg havde tænkt på at ta livet af mig selv. Jeg havde det ikke godt kan vi vel sige! (Jeg har det perfekt nu og det var kun en enkelt gang jeg havde den tanke. Jeg vidste jo ikke hvad der ville ske senere, så jeg var tålmodig og ventede for at se hvad der blev bedre!)
 I 7. klasse begyndte det at blive bedre, fordi jeg begyndte inde i kirken i aalborg til noget kristendomsundervisning! Det var en hel ny dimension for mig! Folk på min egen alder holdt af mig! Og det blev bare endnu bedre, da jeg samme år begynder til noget ungdoms ting i min egen kirke i Pandrup! Jeg fik undervisning i bibelen og det var så godt for mig! Jeg lærte Gud at kende og fik det efterhånden bedre inden i! Jeg blev mere ligeglad med hvad folk sagde. Men selvfølgelig var der stadig noget der trykket nogle gange!
Ja, det blev bedre og bedre og så kom jeg på efterskole i 10. klasse! Da jeg begyndte på efterskolen var jeg så spændt på alt det der skulle til at ske!  Jeg fik verdens bedste kontakt lære som jeg kunne tale med om alt!  Jeg udnyttede det og blev så glad af at snakke med ham! Han hjalp mig virkelig op og videre!
Jeg fik en meget større viden om Gud, og om mig selv! Jeg blev mere selvsikker, og alt hvad folk sagde til mig af negative ting præller fuldstændig af på mig! Og jeg er sikker på at Gud har ophøjet mig nu, og velsignet mig med den klasse jeg nu er i på gymnasiet! De er skønherlige hele bundet, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre klasse!
Det jeg ville frem til er, at jeg er blevet ydmyget på mange forskellige måder, og nu føler jeg, at jeg er blevet ophøjet, og velsignet med så gode nogle venner, der er der for at hjælpe hvis der er et problem! Jeg har altid troet jeg var alene men Gud har set mig i gennem hele mit liv! Og det har resulteret i et fantastisk liv, hvor jeg intet mangler! Og jeg er klar til at gøre hvad Gud ønsker!

Det her ramte et øm punkt! Så jeg håber at i fik noget ud af det her! Jeg er så taknemlig for de mennesker der har hjulpet og selvfølgelig Gud. Han kan gøre mirakler, selvom det er svært at tro på. Men det her var et mirakel for mig!

Hvis i vil vide mere det med skriftstedet og dets mening så skriv til mig!

Out..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar