Jeg har gået her på det sidste og tænkt over hvad jeg skal skrive/tale om i mit næste indslag, og efter en uge med en masse møder/andagter/mindre prædikener, har jeg endelig fundet frem til at det skal handle om religion kontra relation! Jeg fik tanken om at skulle skrive om det, efter i fredags, hvor jeg var til en ungdomsgudstjeneste i Aalborg Pinsekirke, også kaldet GRANDE! Og ja det var grande! Men der handlede det om relation og religion, og tidligere på ugen var jeg til noget fælles KFS, og der var en lille del om religion og relation til det også, så jeg tænker bare, at det skal handle om Religion og Relation i dag!
Jeg vil lige starte med at ødelægge jeres synspunkt på kristendommen! Kristendommen bliver betegnet som en religion, men det er det ikke!
Hvis man kigger på wikipedia om hvad der står om religion så står der:
Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter.Man kan også sige at religion er holdninger, en måde at gøre ting på (altså gøre ting for at blive "accepteret" i den religion. Eller man skal gøre sig fortjent til en religion.), dyrker en form for gud. Man dyrker en form for gud. Prøv lige at tænk lidt over det. Dyrker.. hmm.. det lyder lidt mærkeligt at man dyrker en Gud, gør det ikke? I kristendommen har man en relation til Gud. I religion er det også lidt som om at man SKAL gøre nogle ting for at være med i "klubben". Hvis man ikke gør det, er det ærgerligt og man kan ikke være med i klubben. Det skal du ikke gøre som kristen.
Relation er nærvær, kærlighed, fællesskab, og samtale med andre. Og sådan er det med Gud, han elskede os så meget at han gav sin eneste søn! Vi kan være i hans nærvær til daglig, det er der ikke andre guder i andre religioner, som lader mennesket mærke gudernes nærvær. Og som kristne er man i et fællesskab! Man har jo også samtale med Gud. Det er jo i gennem bøn, men folk mener jo ikke at de får svar. Men det gør vi! Det er bare ikke altid, at vi ligger mærke til de svar.
Forestil dig et barn der snakker med sin far. Barnet dyrker ikke faderen, vel? Barnet snakket med faderen og laver en relation. Det er det samme som med kristendommen!
Gud har strakt sig efter os, og givet os alt hvad vi har brug for og ofret sin søn for os! Jeg er ikke i tvivl om at Gud er fuldstændig pjattet med os! Han vil os det bedste, og vil gerne i en relation med os! Vi kan komme i en relation med Gud, hvis man bruger bl.a. bare sender en tanke om til Gud, beder/snakker med ham, læser i bibelen.
Man kan forresten ikke sige om man er meget kristen, hvis man har sagt ja til at følge Jesus! Det handler ikke om hvor tæt du er på Jesus men hvilken vej du er på vej hen! Gud acceptere dig 100% som du er. Og det har han vist ved at give sin eneste søn!
Har i overvejet at fordi der er fordomme om kristendommen er fordi folk kun har fundet det sørgelige i kirkehistorien. I dag er der jo fordomme om at kirken i dag, kun indeholder en sal et orgel en taler stol og en masse gråhårede mennesker. Men hvis man går helt tilbage til dengang orgelet kom ind i kirken, tænkte folk at det er et djævelsk instrument der ikke tilhørte ind i kirken! Er det ikke sjovt at tænke på at folk i dag når de tænker kirke tænker orgel, når de i gamle dage ikke gad have det ind i kirken.
Men hvad forhindrer os i relation til Jesus/Gud?
- Vores skam - At vi ikke kan acceptere at Gud acceptere os, uden vi gør os fortjente til det.
- Vores stolthed - Gud er en gentleman - han lader os i fred hvis vi har nok i os selv.
- Vores synd - Jesus afviste ikke et eneste menneske fordi det var syndigt.
Men for at komme med hovedpointerne for dette indlæg.
- Kristendommen er ikke en religion, fordi i kristendommen vil Gud have noget med os at gøre! Og andre religioner har ikke mulighed for at kontakte deres guder som vi har med den sande Gud.
- Gud er klar til at skabe en relation med os hvis vi ønsker det!
Har i nogle spørgsmål så spørg mig.
Out..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar